Filtgris

Filtgris

50,00 DKK
Skip to product information
Filtgris

Filtgris

50,00 DKK

Beskrivelse

Grisen påbegyndes ved trynen, og undervejs strikkes der både fladt og rundt i glatstrik. Over kroppen strikkes arbejdet fladt for at skabe huller til grisens ben samt en åbning på undersiden. Arbejdet samles igen ved grisens bagende og afsluttes med en lille I-cord-hale. Ører og ben strikkes separat og monteres på grisen inden filtning.
Hvis du vil, kan du brodere øjne og tryne på grisen inden filtning. Placering af øjnene er angivet i opskriften.

Når grisen er færdigstrikket, filtes den i vaskemaskinen, trækkes i form og fyldes med fyldevat.

Færdige mål efter filtning:
Lille udgave (Løbelængde 175 m/50 g, p. 3 mm): Ca. 12 cm fra tryne til bagende. 
Større udgave (Løbelængde 100 m/50 g, p. 5 mm): Ca. 16 cm fra tryne til bagende. 

 

Garn, strikkefasthed og vejledende pinde

Da der er tale om en pyntefigur hvor det ikke gør noget, at det færdige arbejde varierer en smule i størrelse, og da vaskemaskiner filter forskelligt, arbejdes der (ligesom med mine juleornamenter) ikke med en fast strikkefasthed i denne opskrift. Det betyder, at du kan springe strikkeprøven over og i stedet lege med både garnvalg og pindestørrelse.

I opskriften kommer jeg med bud på garn og vejledende pindestørrelser, men du kan sagtens vælge noget andet. Det vigtigste er, at du vælger et garn i 100 % uld, som ikke er superwash-behandlet, og som derfor er egnet til filtning. Jo tykkere garn og større pinde du vælger, jo større bliver din gris – og omvendt.

 

Materialer

  • 100 % uldgarn, som ikke er superwash-behandlet i lyserød. (evt. sort til øjne og tryne)
  • Strømpepinde (og/eller rundpind).
  • Markører, der kan åbnes.
  • Nål til at hæfte og montere.
  • Sytråd.
  • Fyldevat eller lign. til fyld.
  • Tennisbolde, håndklæder eller andet til at skabe friktion i vaskemaskinen under filtning.
  • (Evt. broderigarn eller andet til dekoration).

 

Anvendte teknikker

  • Opsamling af masker.
  • Udtagninger og indtagninger med hældning mod højre og venstre.
  • At tage masker løst af.
  • Omslag.
  • I-cord.
  • Dobbeltstrik.

 

You may also like