Bamseophæng opskrift
Bamseophæng
Beskrivelse
Bamseophænget strikkes i glatstrik fra toppen af hovedet og ned i ét stykke; dvs. uden efterfølgende montering af f.eks. ører - disse strikkes som en integreret del af hovedet. Selve I-cord snøren strikkes separat og monteres til sidst på hovedet.
Garn, strikkefasthed og vejledende pinde
Ligesom på mine juleornamenter arbejdes der ikke med angivet strikkefasthed i denne opskrift, det betyder at du kan springe strikkeprøven over og strikke dit bamseophæng i lige det garn og med den pindestørrelse du ønsker. Det handler om at tilpasse din p str. Til det garn du ønsker af strikke hovedet i; Jo tykkere garn og jo større pinde du strikker på, jo større bliver dit ophæng. I opskriften kan du finde et lille skema hvor jeg giver nogle bud på valg af pindestørrelse ud fra garnets løbelængde.
Materiale
- Garn af eget valg.
- Evt. rundpind til opslag.
- Strømpepinde.
- Omgangsmarkør.
- Nål til at hæfte.
- Fyldevat eller lign til fyld.
- (Broderi)garn til at brodere snude og evt. øjne, alternativt sikkerhedsøjne eller knapper.
Anvendte teknikker
- Usynligt opslag. (Der henvises til hjælpevideo i opskriften)
- Drejet ret.
- Indtag og udtag.
- Særlig udtagsteknik, hvor der strikkes frem og tilbage på ret- og vrangsiden af arbejdet. (Der henvises til hjælpevideo i opskriften)
- Særlig indtagsteknik, hvor der strikkes frem og tilbage på ret- og vrangsiden af arbejdet. (Der henvises til hjælpevideo i opskriften)
- Centreret dobbeltindtag.
- Evt I-cord eller dobbeltstrik til bindebånd.