Stjerne opskrift
Stjerne, 2024
Beskrivelse
Stjernen strikkes med opstart i dens 5 spidser, disse strikkes rundt, separat på strømpepinde. Herefter samles spidserne hvorefter der igen strikkes rundt i en fælles midte.
Garn, strikkefasthed og vejledende pinde
Der arbejdes ikke med strikkefasthed i mine ornamenter, det betyder at du kan springe strikkeprøven over og strikke dit ornament i lige det garn og med den pindestørrelse du ønsker. Det handler om at tilpasse din p str. Til det garn du ønsker af strikke ornamenterne i; Jo tykkere garn og jo større pinde du strikker på, jo større bliver dine figurer. I hver opskrift kan du finde et lille skema hvor jeg giver nogle bud på valg af pindestørrelse ud fra garnets løbelængde.
Fyld
Juleornamenterne er originalt (i 2023) designet som flade figurer uden fyld, det var først i 2024 begyndte jeg at fylde mine ornamenter. Du kan selvfølgelig ligeledes fylde ornamenterne fra 2023 ud med fyldevat, dette benævnes dog ikke i opskrifterne.
Materialer
- Garn af eget valg.
- Evt. rundpind til opslag.
- Strømpepinde mm.
- Omgangsmarkør.
- Nål til at hæfte.
- Vedhæng, det kan f.eks. være satinbånd.
- Fyldevat eller lign til fyld.
- Evt. perler til pynt.
Anvendte teknikker
- Usynligt opslag. (Der henvises til hjælpevideo i opskriften)
- Udtag.
- Indtag.