Julesok i filt (opskrift)
Beskrivelse
Julesokken strikkes rundt i glatstrik, nedefra og op. Hælen formes ved hjælp af vendemasker (German short rows), og arbejdet afsluttes med en I-cord-kant langs sokkens åbning samt en integreret hank.
Sokken strikkes ensfarvet, men du har mulighed for at personliggøre den med broderi inden filtning ved brug af broderiteknikken maskesting. I opskriften finder du et diagram til et hjertebroderi, men du kan naturligvis også vælge dit eget motiv.
Når sokken er færdigstrikket, filtes den i vaskemaskinen og trækkes efterfølgende i form.
Færdige mål efter filtning: Ca. 38 cm lang og 18 cm bred.
Garn, strikkefasthed og vejledende pinde
Julesokken er strikket i Fivel fra Rauma Garn (100 m/50 g), som efter filtning får et fint, fluffy og let pelset udtryk. Der bruges 3 garnnøgler til julesokken.
Vejledende pinde: Rundpind 5 mm 40 cm, samt strømpepinde 5 mm.
Du kan naturligvis strikke sokken i et garnalternativ. Husk at vælge et garn i 100 % uld (ikke superwash), som er egnet til filtning og har omtrent samme løbelængde.
Materialer
- 3 garnnøgler til sokken samt evt. yderligere garn til broderi.
- Rundpind.
- Strømpepinde.
- Markører.
- Nål til at hæfte og evt. brodere med.
Anvendte teknikker
- Usynligt opslag (Judy's Magic Cast-On).
- Udtagninger med hældning mod højre og venstre.
- Vendemasker. (German short rows)
- I-cord.
- Aflukning af masker ved brug af teknikken maskesting i åbent arbejde.
- At strikke masker drejet ret sammen.
- Evt. broderi med maskesting